Når du skal flytte

Når du flytter, skal du huske at give os besked, så vi kan afregne korrekt, og du ikke som tidligere ejer kommer til at hænge på regninger, som ikke er dine. Derfor er det også vigtigt at få aflæst måleren og give os besked.

Giv os besked på det rette tidspunkt

Ved ejerskifte hæfter den hidtidige ejer, indtil ejerforholdet er overgået til en ny ejer. Husk derfor at aflæse varmemåleren ved fraflytning og herefter sende os tallene. Du eller din ejendomsmægler skal altså først give os besked på overtagelsesdagen – og senest otte dage efter. Vi skal også have de opdaterede kontaktoplysninger på den gamle og nye ejer. Vi skal bruge adresser, telefonnumre og mailadresser på begge parter. Så kan vi opgøre forbruget og afregne korrekt.

Hvis du sælger din bolig gennem en ejendomsmægler, sørger mægleren typisk for at give besked, men sørg for en sikkerheds skyld for at følge op på, at det er sket, og at vi har fået de rigtige oplysninger.

Læs detaljerne om ejer eller kundeskifte i vores leveringsbestemmelser under punkt 16.