Fjernvarme til erhverv, boligforeninger og institutioner

Grøn og driftssikker fjernvarme er attraktivt for bygninger med stort varmeforbrug i Gentofte og Gladsaxe Kommuner. Kontakt os for at høre mere om vores løsninger til store kunder.

Det er ikke tilfældigt, at både Gentofte og Gladsaxe Kommuner startede deres fjernvarmenet ved at forbinde de største varmeforbrugere gennem et distributionsnet. Hvad enten det var institutioner, store virksomheder eller boligforeninger med mange beboere, så var der god logik i fjernvarme. Det er der stadig.

Selvom vi i dag tilbyder fjernvarme til private husstande, har vi stadig stor fokus på at hjælpe nye, store kunder over på fjernvarmenettet. Derfor har vi udviklet en løsning, hvor også store kunder kan vælge mellem to modeller for tilslutning. I kan enten eje, vedligeholde og betale jeres fjernvarmeanlæg selv, eller vi kan gøre det for jer. Den sidste løsning kalder vi for A+. Kontakt os for at høre mere om, hvad et skift til fjernvarme vil betyde for jer, og om der allerede ligger fjernvarmerør klar i jorden og venter på jer. Hør også om mulighederne for at overlade al service og vedligehold af anlægget til os, så I slipper for bekymringer.