Fjernvarmearbejde på Bernstorffsvej

Gentofte Fjernvarme lægger fjernvarmerør i Bernstorffsvej hen over vinteren og foråret

Fjernvarmearbejdet i villakvartererne omkring Femvejen og Jægersborg Alle er i fuld gang, og lige om lidt rykker gravearbejdet ud på Bernstorffsvej. Vi skal forlænge det fjernvarmerør, som blandt andet blev udbygget i løbet af sommeren 2016. Arbejdet kommer til at foregå på stykket mellem L. E. Bruuns Vej og Femvejen og varer indtil den 27. marts 2018.

Der vil stadigvæk være et spor ledigt i begge retninger på Bernstorffsvej i hele perioden. Du kan se på skiltene, hvordan trafikken kommer til at forløbe. Busserne på strækningen kører som normalt.

Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte os på 39 98 82 10 eller på mail fjernvarme@gentofte.dk

Med venlig hilsen

Gentofte & Gladsaxe Fjernvarme

12-06-2017