Forstå din varmeregning

Med fjernvarme i huset falder varmeregningen. Men hvad er hvad på opgørelserne? Få hjælp her på siden.

Din varmeregning oversat til menneskesprog

Hvert år i januar måned modtager du et budget for årets forventede varmeforbrug og hvad du skal betale hvert kvartal. Hvis du bliver tilsluttet fjernvarme i løbet af året, får du et budget for resten af året, med besked om, hvor meget du skal betale og hvornår. Når året er omme, fjernaflæser vi dit faktiske varmeforbrug og sender dig en årsopgørelse. Har du brugt mere varme end ventet, betaler du ekstra. Har du brugt mindre, får du penge tilbage. Det lyder enkelt, men alligevel er varmeregninger sjældent egnet til højtlæsning, fordi de skal følge bestemte lovbestemte krav til indhold og opbygning.

Find forklaringen på bagsiden

Du finder en forklaring på bagsiden af årsopgørelsen, som du modtager i januar, eller du kan hente den her. Hvis du vil se dine tidligere aconto-opkrævninger og årsopgørelser, så finder du dem i eForsyning.